Finn Andersen
Metaldrømme
Metaldrømme på
fjerne planeter
i galakser glemt af Gud
omgivet af hårde
spejlende flader
rækker jeg ud
finder kun mig selv
Der vil jeg hverken leve
eller dø
men nogen har aldrig spurgt
Med tiden erkendes
at afstanden til kærligheden
øges med kvadratet på længslen
(Fra Underskov 1)