Lisbeth Heckmann Andreasen
Behøver dig nu
Jeg
behøver dine hænder på mig nu
rør mig
før mig til et andet sted
hvor vandet løber til
Hold mig
kald mig til den stille flodbred
hvor sandet lyser blødt og hvidt
og min sorthed brænder bort
Jeg behøver dig
nu
favn mig, tag mig
derhen hvor himlen er flammet
og vandet skvulper blidt og ømt
(Fra Underskov 1)