Pia Valentin Lorentzen
Papir
krøllet sammen
ligger du i dine ord
og længes mod
papirets uskyld
du hungrer efter
dets hvide hud
den glatte flade
under dine fingerspidser
den lette vægt
i dine hænder
du brænder efter
de sarte fibres renhed
men dine kanter gulner
(Fra Underskov 2)